Indkøbskurv

Kurven er tom
GÅ TIL KASSEN

Facebook

Følg os på facebook, og få opdateringer om de nyeste kollektioner, tilbud og andre fordele:

American ExpressDankortEuroCard / MasterCardJCBMaestroVisaVisa Electron

Stål kvaliteter

Viden om stål

Stål legeringer

Rustfrit stål tilsættes andre stållegeringer for at forstærke mod korrosion, hårdhed, sejhed og forarbejdningsmuligheder. Efterfølgende oversigt over de forskellige typer der er tilsat:

Kulstof (C)

Kulstof er principielt hårdheden i stålet. Desto mere kulstof der er tilsat (op til 1,2%) desto hårdere bliver det. Høj tilsætning af kulstof giver et højt niveau af cementite (Fe3C) og går under forskellige navne som f.eks. hvid metal.

Fosfor og sulfater  (P) (S)

Er tilstede i alt stål, som regel som urenheder, men de er sommetider tilsat i kontrollerede mængder for nemmere at bearbejde stålet.  

Mobylidæn (Mo)

Er en af de mest vigtige tilsætninger. Mobylidæn øger sejheden og mindsker korrosion mod flere industrikemikalier således at små huller i stålet opstår. Mobylidæn formindsker også chok hærdnings tiden, så en god stressfri stålstruktur kan produceres.  

Cobalt (Co)

Cobalt sakse fås i to typer. Smedet- og pulverstål eller det man kalder sintret metal. Pulverstålet giver mulighed for det maksimale Cobalt indhold, men de har MEGET nemt ved at brække. Pulverstålet i Cobalt sakse giver saksene en enestående og god klippeevne og uden hærdning en hårdhed på ca. 66 til 67Rc. Smedet Cobalt sakse er mere seje end sintret metal, men har sjældent mere end 10% Cobolt indhold, hvilket gør dem blødere med en hårdhed på ca. 58-62HRC.  

Mangan (Mn)

Tilfører stålet styrke og hårdhed. Størrelsen af forøgelsen er afhængig af størrelsen af hvor meget kulstof der er tilsat. Desto mere kulstof der er i stålet, desto større effekt har manganet. Mangan er gavnlig for overflade finishen, specielt hvis stålet har et højt sulfo indhold.  

Krom (Cr)

Beskytter mod korrosion og øger varmemodstanden. Mindsker sejhed og hårdhed.  

Vanadium (V)

Tilfører stålet sejhed og modstår metaltræthed.  

Nikkel (Ni)

Øger korrosionsmodstand og sejhed, samt tillader et højere indhold af krom ved hærdning.    

Stål/Hårdheder

Mange billige rustfri stålsakse er lavet af 410 stål. 410 er nem at bearbejde og har en udmærket modstand overfor korrosion, men vil hærde kun til 38-44HRC. Sakse lavet af dette stål vil ikke holde skæret længe, og vil nemt blive skæv - man kan endda bøje bladet med hænderne.  
420 stål var en af de første udviklede rustfri stål legeringer, lavet primært til knivindustrien. Det er stadig et meget brugt stål for sakse. De fleste tyske sakse er lavet af stål 420. Det hærdes til 48-50HRC, hvilket giver en en god smidighed og sejhed. Ved denne hårdhed kan bladene stadig bøjes og opsættes, uden alt for stor fare for at brække. 
440 rustfri stål serien chok hærdes til en rockwell hårdhed mellem 56-62Rc. Anløbet vil de give den bedste struktur i området på 54-57Rc. Større end 57Rc. og de vil blive meget sprøde. De fleste convex sakse er lavet 440 stål serier.
Generelt kan siges, at desto hårdere stålet er, desto længere levetid har skæret før det bliver sløvt. Nedenstående en oversigt over de oftest anvendte ståltyper der idag anvendes til fremstilling af sakse:

Type 420

Denne ståltype er stadig meget brugt for sakse. Mange tyske sakse er lavet af stål 420. og har en god smidighed og sejhed samt middel modstandsdygtighed overfor rustangreb.
Hårdhed 48-50 HRC 
Indhold C:0,15% Cr:12-14% Mn:1% Si:1% P:0,04% S:0,03%
Holdbarhed typisk på 6-12 måneder

Type 440A og 440B:                                 

Disse typer har et lidt lavere kulstof indhold end type 440C og kan derfor ikke hærdes så højt som 440C, Typen giver derimod en lidt bedre beskyttelse overfor rustangreb end type 440C. Ydermere er 400 serien uden indhold af nikkel. hvilket gør den perfekt til dem der lider af nikkelallergi.
Hårdhed 56-57 HRC.
Indhold C:0,65-0,95% Cr:16-18% Mo:0,75% Mn:1% Si:1% P:0,04% S:0,03%.
Holdbarhed typisk på 10-16 måneder. 

Type 440C:                                 

Dette er den mest anvendte type stål til sakse i den bedre kvalitet, især hvis stålet kommer fra Hitachi. Ydermere er 400 serien uden indhold af nikkel. hvilket gør den perfekt til dem der lider af nikkelallergi.
Hårdhed 57-59 HRC.
Indhold C:0,95-1,2% Cr:16-18% Mo:0,75% Mn:1% Si:1% P:0,04% S:0,03%.
Holdbarhed typisk på 12-18 måneder.

VG-1 (også kaldet V Gold 1):

Denne ståltype anvendes idag af mange producenter der mener at skæret holder længere en type 440C, og samtidig er mere modstandsdygtig overfor rustangreb.
Hårdhed 58-61 HRC
Indhold C:0,95-1,05% Cr:13-15% Mo:0,2-0,4% Ni:0,25% og mindre
Holdbarhed typisk 14-20 måneder.

VG-10

En Cobalt ståltype som indeholder høje værdier af hårde metaller som molybdæn, vanadium og Cobalt. Dette giver bedre skarphed og holdbarhed af skæret. Cobaltlegeringer er også lettere end normale rustfri stållegeringer hvilket gør dem til det perfekte materiale til sakse.
Hårdhed 60-62 HRC.
Indhold C:1.0% Cr:15,0% Mo:1.0% V:0.2% Co:1.5%.
Holdbarhed typisk 16-24 måneder.

Type ATS314:           

En Cobalt type stål, som indeholder høje værdier af hårde metaller som molybdæn, vanadium og kobolt. hvilket giver bedre skarphed og holdbarhed af skæret. Cobalt legeringer er også lettere end normale rustfri stållegeringer og gør dem til det perfekte materiale til sakse. ATS314 fremstillet af Hitachi er det absolut bedste stål der kan anvendes til saksefremstilling.
Hårdhed 60-62 HRC.
Indhold ukendt.
Holdbarhed typisk 18-36 måneder.

Type Damascus

En sjældere type af rustfrit stål, som fremstilles ved gentagne lag og foldning af to typer af stål med modsatte egenskaber; en hård og en blød. Det endelige resultat af denne omhyggelige smedningsproces er en smuk stålstruktur med synlige marmoreret linjer. Disse flere lag af stål hjælper til at absorbere vibrationer opstået, når du åbner og lukker saksen, hvilket giver en meget blød fornemmelse ved klipning.
Holdbarhed typisk på 12-18 måneder.
 
Frisørsaks.dk - Sønderborggade 13 - 8000 Århus C - Telefon 32184420 - E-mail info@frisorsaks.dk - CVR 25330404